Området

Om området

Der er 248 ejendomme i ejerlaugets område fordelt med 115 på Ellehammers Vej, 67 på Valdemar Poulsens Vej og 66 på P.O. Pedersens Vej.

Til ejerlauget er tilskødet et areal på 74734 m² heraf 19050 m² vej, hvilket vil sige, at der er udlagt en stort område langs 2 gennemgående cykelstier til frie områder. Områderne er til dels udlagt som parkområde, men er dog på tiden under renovering.

Området er beliggende nordvest for Holstebro bycentrum, hvortil der med udgang fra centrum af området er ca. 3 km, og er i øvrigt meget central placeret i forhold til forretninger uden for midtbyen.

Skoler:

Områdets naturlige tilhørsforhold til offentlig skole er Nørre Boulevard Skolen, som er beliggende 100 meter syd for området på Nørre Boulevard. Derudover ligger Den Kristne Friskole, VUC, ErhvervsAkademi Midtvest og dele af UCH Tekniske Skole på Valdemar Poulsens Vej. Den øvrige del af Teknisk Skole er beliggende umiddelbart syd for Nørre Boulevard side om side med Handelsskolen og Gymnasiet. Endelig er Via University College beliggende ca. 2 km sydøst for området.

Kirke:

Området hører under Måbjerg Sogn, der omfatter kirkerne Måbjerg, beliggende ca. 1 km nordøst for området, og Ellebæk, der er beliggende ca. 1 km sydvest for området ved Ellebæk Centret. Endvidere er Baptist Kirken beliggende på Valdemar Poulsens Vej.

Børnepasning:

Daginstitutionen “Mariehønen” er beliggende på Valdemar Poulsens Vej. Derudover er der børne- institutioner tæt rundt om området.

Handelsmuligheder:

Udover forretningerne i midtbyen er der en del forretningen nær ved området, idet der i Ellebæk Centret er en større Meny, blomsterforretning, Rema1000, frisør samt pizzaria/grill.

I Lavhedecentret, der er beliggende ca. 1,7 km øst for området, er en Netto, My Home, EDC ejendomsmægler, Fri Bike Shop, Flügger Farver, Garant Tæpper, Jem&Fix, Maxi Zoo, Hvidbjerg Bank samt Fuzhou Restaurant.

I Nyhomscentret, der er beliggende ca. 2 km øst for området, er derblandt andet: Bilka, Harald Nyborg, Elgiganten, Power, T-Hansen samt køkkenforretninger, tømmerhandel og møbelforretninger.

Navne

Personer og steder, som har lagt navn til området:

Jacob Christian Hansen Ellehammer

Ellehammersvej

Jacob Christian Hansen Ellehammer
(1871-1946)

Ellehammer er en af de kendteste danske flyvepionerer, bl.a. fordi han var den første i Europa, der kom i luften med en flyvemaskine, der ”var tungere end luften”.
Ellehammer var egentlig uddannet urmager – men først og fremmest var han en experimentator og inventor (opfinder). Lige fra sin tidlige barndom lavede han talrige eksperimenter med drager, og der er ingen tvivl om, at han allerede dengang drømte om at kunne flyve med en flyvemaskine.
Allerede inden år 1900 tog Ellehammer fat på fremstilling af den bekendte Elleham motorcykle, hvoraf der blev fremstillet omkring 1000 stk. Fremstillingen af en motor til Elleham motorcyklen var et skridt på vejen til fremstilling en flymotor. I 1905 byggede han den første rigtige, store flyvemaskine med en 3-cyl stjernemotor af egen konstruktion. Efter talrige flyveforsøg lykkedes det Ellehammer den 12. september 1906 at komme i luften med sin 1906 model. Han fløj som den første i Europa, selvom det ikke var en fri flyvning.

Ellehammer eksperimenterede videre med fly. Og med 1908 modellen og 1909 modellen udførte han mere end 200 frie flyvninger, bl.a. på Eremitagen og han vandt som bekendt også ved ”Kielerugen” i Tyskland en førstepræmie på 5000 mark for sin flyvning.

Ellehammer var den utrættelige opfinder. Han byggede således også en flyvebåd og i 1912 sluttede han til dels sin karriere med flykonstruktioner ved at bygge en helikopter, der den 28. september 1912 hævede sig selv og piloten fra jorden. Han fortsatte med mange andre eksperimenter, bl.a. med sine motorer, hvor det skal huskes, at Ellehammer udviklede den oprindelige motor fra Ellehammer 1906 til en 12- cyl. stjernemotor. Han konstruerede således også en petroleumskarburator til en flymotor.

Mange andre flyvepionerer i Europa var Ellehammers samtidige med hensyn til flyveeksperimenter. Jacob Christian Ellehammers fortjeneste var dog hans urokkelige tro på flyvningen og hans utrættelige forsøgsarbejde, som var mangeartet samt hans vedholdenhed i udførelsen af sine eksperimenter.

Valdemar Poulsen

Valdemar Poulsens Vej

Valdemar Poulsen – Opfinder
(1869-1942)

Opfinder, radiomand og foregangsmand

Danmarks Edison

En genial opfinder med beskeden succes i forretningslivet. Sådan kan man i få ord karakterisere Valdemar Poulsen, som af sin samtid fik tilnavnet ”Danmarks Edison”. Valdemar blev født i 1869 som søn af højesteretsassessor Jonas Poulsen og hans hustru.

Mod alle odds

Historien om den danske opfinder understøtter beretningen om, at det på trods af dårlige karakterer i skolen er muligt at blive en stor videnskabsmand. Familiens traditioner krævede, at Valdemar skulle studere, og han startede på Østre Borgerdyds Gymnasium i København for at tage studentereksamen. Valdemars store interesse var fysik, og han brugte en del af sin fritid på fysiske eksperimenter. F.eks. lavede han brint ved at hælde syre på zink i et gammelt blækhus. Senere fyldte han en svineblære med brint og var nær kommet galt af sted, da han satte ild til den, og der indtraf en voldsom eksplosion. Den ensidige interesse for fysik gik ud over de andre fag i skolen, og karaktererne var ikke gode.

Telegrafonen

Selv om Valdemar ikke var nogen mønsterelev, bestod han sin studentereksamen i 1889. Han prøvede derefter at komme ind på Den polytekniske Læreanstalt (Danmarks Tekniske Universitet i dag), men dumpede til adgangseksamen. I 1893 blev han ansat ved Københavns Telefonaktieselskab som assistent ved den tekniske afdeling. Det var under sit arbejde her, at han i 1898 fik ideen til sin første store opfindelse, den elektromagnetiske fonograf, eller telegrafonen, som han kaldte den.

Foregangsmand for magnetiske lagringer

Valdemar Poulsen opdagede, at man kunne tale i en mikrofon og få dens elektriske signaler til at magnetisere en plade eller ståltråd, så talen senere kunne afspilles igen. Der blev stiftet selskaber både i Danmark og USA med det formål at producere og sælge telegrafoner, men de blev ikke nogen succes. Omkring 1920 var telegrafonen nærmest glemt. Senere, da det blev muligt, at forstærke elektriske signaler, fik opfindelsen kolossal betydning. Den magnetiske lagring udgør det tekniske fundament for apparater som båndoptager, videomaskiner, harddiske og disketter.

Trådløs telegrafi

Den opfindelse, der gjorde Valdemar Poulsen berømt i 1900-tallets første årtier, var den såkaldte buesender eller buegenerator, som han udviklede sammen med ingeniøren P.O. Pedersen og fik patent på i 1903. Buesenderen var udviklet til trådløs telegrafi. Få år senere viste den sig dog også velegnet til at transmittere tale og musik, da den kunne udsende kontinuerte bølger med en bestemt frekvens.

Navnkundige Lyngby Radio

I 1917 overtog Post & Telegrafvæsenet Valdemar Poulsens og P.O. Pedersens forsøgsstation nær Bagsværd Sø. Forsøgsstationen blev i 1923 benyttet til forsøg med spredning af nyheder per radio. I de følgende år fik radioen sit gennembrud i Danmark som massemedie, og stationen ved Bagsværd Sø blev senere til navnkundige Lyngby Radio.

Peter Oluf Pedersen

P.O. Pedersens Vej

Peter Oluf Pedersen
(1874 – 1941)

Peder Oluf Pedersen – Valdemar Poulsens ven og medarbejder.

Peder Oluf Pedersens liv og virke er interessant i sig selv. Han blev født 19. juni 1874 i Sig 7,5 km nordøst for Varde, som søn af en gårdmand. Tidligt viste han at have en usædvanlig begavelse. Da han var 14 år udtænkte han en ‘evighedsmaskine’, der skulle kunne pumpe vand op fra Varde å og overrisle de sandede marker. Efter en del overvejelser besluttede han at sende sin ide til Kong Christian de 9. for at få den bedømt. Det sirligt skrevne brev med tilhørende tegninger over opfindelsen sendte kongen videre til Polyteknisk Læreanstalt. Professor Julius Thomsen og docent S.C. Borch, der fik brevet til vurdering, kunne se, at de her havde en dreng, der havde tekniske evner, ikke mindst da han et halvt års tid senere indsendte ideen til en mekanisk regnemaskine. Selv om opfindelserne ikke kunne realiseres, sørgede de for økonomiske midler og værelse således, at han kunne studere videre i København.

I august 1890 rejste den 16-årige bondedreng til København, hvor han først tog præliminæreksamen i 1891 og året efter adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt. Som studerende boede han hos S. C. Borch, der fra 1894 var professor i maskinlære ved Polyteknisk Læreanstalt. Det var i Borchs hjem, at han mødte Valdemar Poulsen. Det var også her, at han mødte sin hustru Marie Theodora Lihme (1871-1930), der var Borchs svigerinde.

I 1897 blev P. O. Pedersen polyteknisk kandidat fra bygningslinien. Efter eksamen var han knyttet til læreanstalten indtil 1899, hvor han i samarbejde med Valdemar Poulsen oprettede ‘Aktieselskabet Telegrafonen’. I 1909 oprettedes der på Polyteknisk Læreanstalt, som det første sted i verden, et fag i svagstrøms-elektroteknik. Som docent i dette fag blev P. O. Pedersen ganske uden konkurrence ansat. I 1912 blev han udnævnt til professor i samme fag, og fra 1922 og til sin død i 1941 var han tillige rektor for Polyteknisk Læreanstalt.

P.O. Pedersen var den teoretisk og alsidigt uddannede ingeniør, hvilket fremgår af hans afhandling fra 1917, hvor han giver en detaljeret behandling af Poulsens Bue-generator. (“P. O. Pedersen: Om Poulsen-Buen og dens Teori. Videnskabernes Selskabs Skrifter (8), Rk. II, Nr.4, 1917.”)

Mange år efter det første møde med P.O. Pedersen, beskrev Valdemar Poulsen samarbejdet med ham således i en artikel fra 1923 i Ingeniøren:
“Vor ‘arbejdsstråling’, om jeg må bruge dette udtryk, var forskellig; med sin alsidige polytekniske uddannelse gav P. O. Pedersen et kraftigt bredt båndspektrum, hvorimod jeg med autodidaktens snævrere, selvvalgte område gav et udpræget liniespektrum.”

Bastrupgaard

Gården, der har givet området navn

I bogen Danske Gaarde, 3. samling fra 1915 af J.C.B. La cour er Bastrupgaard beskrevet således:

Bastrupgaard, Maabjerg Sogn. Postforb. og St.: Holstebro.
Ejer: Knud Majlund, som overtog Gaarden i 1909, er født i Salling 17. Oktb. og gift med Ane Ludvigsen. født i Hvidbjerg 2. Marts 1863.

Matr.-Nr. Ib af Særkjær. Hartkorn 2 Tdr. 7 Skpr. 2½, Alb. Ejendomsskyld 33.0O0 Kr. Brandassurance for Bygningerne 16,280 Kr. Areal 50 tønderland deraf Ager 49, Have og Gaardsplads 1. Agermarken drives i en 6 Markskift: Rug efter Halvbrak, Roer, Havre og 2aars Græs. Jordens Bonitet er lermuldet. Der holdes 12 Køer, 19 Stkr. Ungkvæg og Kalve og I Tyr af blandet race. 3 Heste, 2 Plage og 7 Faar. Sidste Aar solgtes ca. 25 Fedesvin.
B a s t r u p g a a r d er grundlagt og opbygget 1899 paa Jorder, som købt fra Gaarden Særkjær at N. P. Bastrup. Han var dens Ejer til 1907, og i de to Aar gik den flere Gange i Handelen, indtil den nuv, Ejer købte den.
Gaarden ligger tæt NV. for Holstebro. Alle Bygningerne stammer fra 1899 og er af Grundmur, Mod S. ligger Hovedb.. som er stentækket. Avlsb. har Straatage. Gården har sit eget Vandværk, og til Drift af de faste Maskiner er installeret Petroleumsmotor.

Gården var i familien Majlunds ejer indtil 1946, hvor den blev overtaget af Jens Peter Pedersen, født på “Mølgaard” i Ejsing d. 5. juli 1916, gift med Johanne Risum, født i Nr. Risum d. 14. juli 1917. Da de blev gift overtog “Lille Nr. Sølle” i Vejrum Sogn, som de solgte i 1946 og overtog Bastrupgaard.

De havde 4 børn: Inger f. 5. oktober 1942, Ole født den 15. oktober 1947,
Grethe f. 30. april 1949 samt Jonna f. 19. oktober 1952 – efter
dette billede blev taget.

Billeder

Billeder fra området.