Skrevet af: Kristian Dueholm

Vedligeholdelse af lommer.

Vedligeholdelse af lommerne.

Den nedsatte vejgruppe samt bestyrelsen har været på rundtur i ejerlaugets lommer, for at checke tilstanden og finde de steder, som vi synes trænger mest til opretning. Dette arbejde påbegyndes her i efteråret, når entreprenøren får tid, med opretning af to områder mellem VPV 17-31 og VPV 51-65.

Men vi vil meget gerne, at I retter henvendelse til bestyrelsen, hvis der er steder I mener trænger voldsomt. Så vil vi tage et kig på det og se, om der skal rykkes på prioriteringen.

Et lille opråb i forbindelse med fællesarealerne i lommerne: På vores vej rundt i området er vi stødt på en del lommer, hvor græsset står meget højt på fællesarealerne. I den forbindelse skal vi lige pointere, at renholdelse, beskæring og græsslåning på disse arealer påhviler grundejerne i de enkelte lommer – vi kommer ikke og gør det for jer.smile

Som vedtaget på sidste generalforsamling, skal der nu monteres cykelbomme i de 7 lommer på Ellehammersvej, som har forbindelse til den vestlige sti langs Ellebækvej. Dette arbejde er planlagt til at starte i uge 42. I samme ombæring er der nogle skæve og løse bomme andre steder, som vil blive rettet op og gjort fast igen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.